Vi har lavet en lille beskrivelse af hvordan en typisk udlejning foregår hos Mixpro Udlejning. Husk at du til enhver tid er velkommen til at kontakte os hvis du er i tvivl om noget!
Bestilling
- Du finder det udstyr, du kunne tænke dig at leje
Prøv eventuelt vores Quick-Guide, hvis du er I tvivl om, hvad der ville være passende til dit arrangement.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive til os, også hvis du bare har brug for lidt inspiration! - På produktet vælger du antal og tilføjer det til kurven
Hvis du har spørgsmål til et produkt, så kontakt os endelig. - Gå til kurven og tjek at du er tilfreds med dit valg
Hold øje med, om du har valgt samme antal dages leje på alle produkterne (det vælges desværre separat per produkt). - Udfyld kontaktinfo
Bestillingen foregår stort set som et køb på en almindelig webshop. - Udfyld afhentningsdato
Afhentningsdatoen må maks. være 1 hverdag før du skal bruge udstyret, med mindre det er aftalt på forhånd.
Eksempel: Du skal bruge udstyret søndag. Afhentningsdatoen vil være fredag, da vi ikke har åbent i weekenden.
Eksempel: Du skal bruge udstyret fredag. Afhentningsdatoen vil være torsdag.
Eksempel: Du skal bruge udstyret mandag (og har ikke mulighed for at hente på dagen). Afhentningsdatoen vil så være fredag, da vi ikke har åbent i weekenden.
Men hvis ikke det passer særlig godt for dig, så giv os gerne et kald, så kan vi nemt aftale noget. Vi er rimelig fleksible! - Betal sikkert online eller betalt senere ved afhentning
Du kan vælge at betale med det samme online, eller du kan vælge at betale i butikken ved afhentning.
I butikken tager vi mod de mest almindelige kort (Se Afhentning punkt 3 nedenfor).
Afhentning
- Du møder bare op i vores butik på den valgte afhentningsdato
Du møder på den aftalte dato op i vores butik på Metalvej 5, 6640 Lunderskov, mellem kl. 10:00 – 16:00.
Hvis du har brug for at kunne afhente udstyret senere eller tidligere, så kontakt os endelig, så skal vi nok finde en løsning. - Vi gennemgår listen over udstyr med dig
Vi gennemgår udstyret med dig, og viser hvordan det hele bruges. Bare rolig, det meste af vores udstyr er super nemt at bruge. Når du er tilfreds, skriver du under på en pakkeliste. Du får en kopi med, som du kan krydse af på, når du pakker sammen efter arrangementet.
Husk at medbringe gyldigt billede-ID! - Betaling (hvis du ikke har betalt online)
Mange foretrækker at betale online på forhånd, men i butikken tager vi også mod MobilePay, kontanter eller de fleste betalingskort, f.eks. MasterCard og Visa Dankort (men desværre ikke det gamle Dankort). Under bestillingen vælger du blot “Betaling ved afhentning”. - Vi hjælper med at læsse bilen
Vi giver dig ikke bare udstyret i hånden og smækker døren igen, men hjælper gerne med at få det på plads i bilen.
Under arrangementet
- Kontakt os med det samme ved problemer
Hvis der mod forventning skulle mangle noget, eller I har problemer med udstyret, så giv os et kald med det samme. - Vi har en vagttelefon
I weekenden og uden for åbningstider er vi så vidt muligt tilgængelige på vores vagttelefon (ring til vores hovednummer, så bliver du stillet videre efter beskeden om åbningstider).
Returnering
- Du møder igen op i vores butik
Du møder på den aftalte returdato op i vores butik igen med udstyret. Parker venligst foran ved porten, så udstyret ikke skal slæbes ind gennem butikken. - Vi hjælper også gerne med at læsse udstyret ud af bilen igen
Vi skal selvfølgelig nok hjælpe dig med at bære udstyret ind igen. - Sammen gennemgår vi udstyret
Vi gennemgår hurtigt det returnerede udstyr med dig, og hører dig om det hele levede op til forventningerne.
Feedback på hvordan udlejning foregår
Send os en kort anonym sætning eller to, så lover vi at kigge på det.